Overraskelsen var stor, da jeg trådte ind i det proportionerede murstenshus, og husejeren fortalte, at det var tegnet af Tyge Hvass. En arkitekt, jeg hverken kunne huske fra bøger eller udstillinger. Jeg var netop flyttet til Hellerup og stod nu i et hus, der straks vækkede min nysgerrighed. Fine materialer, godt lysindfald, moderne linjer og flotte proportioner.
Med Wikipedia som startpunkt opdagede jeg hurtigt, at Tyge Hvass stod bag både Danmarkshuset og den danske kirke i Paris, Villumsens Museum i Frederikssund – og endda Carlsberg Byens ikoniske silo, i dag transformeret til boliger af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Han havde også bidraget til dansk møbeldesign og repræsenteret Danmark på Verdensudstillingerne.
Nærmest glemt
Som arkitekt og forfatter til arkitekturbøger undrede det mig, hvordan en så tilsyneladende flittig og succesfuld arkitekt kunne være nærmest glemt i litteraturen. Hans arkitektur fremstod mindst lige så raffineret som Kay Fiskers – den samme Kay Fisker, der blev udgangspunktet for Archipress M’s første bog, Kay Fisker and the Danish Academy in Rome.
I dét øjeblik begyndte min eftersøgning – Det blev til en historie som ingen kunne have forudset omfanget eller dybden af. Selv blev jeg overvældet over alt det jeg lærte i den detektivlignende søgen. Hvass’ arkitektur havde, som når dansk arkitektur er bedst, rødder i godt håndværk, i forståelse for omgivelser samt en absolut funktionel tilgang, der bunder i en opfattelse om at arkitektur først og fremmest er til for at tjene mennesker, har gode proportioner og diskret tilpasser sig sine omgivelser.
Det blev en fortælling om arkitekten og pioneren, som viste sig at have sat markante spor i dansk modernisme helt fra begyndelsen. Om manden, der rejste fra de bonede gulve i Himmerland ud i verden som Danmarks arkitektoniske ambassadør – hvor han promoverede arkitektur, møbler, kunst og kultur – for til sidst at ende i glemsel og en ukendt grav.
Tre års intenst arbejde
Det blev til tre års intenst arbejde: telefonopkald i jagten på efterkommere, biblioteksbesøg, uendelige timer foran skærmen. Studieture, fotos og interviews med de venligste boligejere. Lidt som en collage af øjeblikke, anekdoter, billeder og fakta – en arkitekts liv og levned foldet ud og sat sammen igen, lag på lag.
Resultatet blev tre parallelle spor: arkitekturhistoriens, livshistoriens – og verdenshistorien, der satte en ramme.
Da jeg nærmede mig afslutningen på jagten begyndte projektet nærmest at leve sit eget liv. Flere opdagelser og detaljer dumpede på forunderlig vis ned i turbanen, som var de appelsiner.
Den glemte pioner og hans værker kunne nu komme frem i lyset igen – på hele 324 sider og med hjælp fra de venligste mennesker, dygtige samarbejdspartnere og gavmild støtte fra Aage og Johanne Louis- Hansens fond, Dreyers fond, Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck’s fond, Realdania, og den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.
